Fra kapittel 13, Kautokeino-dokumentene, red. Magnar Mikkelsen og Kari Pålsrud.
Den 14. oktober 1854 skriver sogneprest J. Wetlesen, Bossekop, til biskop D.B. Juell i Tromsø. Han har nettopp vært til stede på skafottet ved henrettelsen av Aslak Hætta og Mons Somby:
Høiærværdige Herr Biskop Juell!
(...)
Jeg henvendte mig baade til deres Forstand og til deres Hjerte, men begge Dele vare lige utilgjængelige. Mons græd af og til meget, Aslak mindre. Men paa samme Tid, som dette skeede, sagde den Første, at jeg maatte ikke tro, han græd over Mordet, da der fandtes Fred og Glæde i hans Hjerte; ligesom den Sidste i saadanne bevægede Øieblikke gjentagende erklærede, at han ikke var fri for Tvivl om, at han muligens havde begaaet Synd ved at myrde de "Vantroende", men at Gud vist i saa Fald nok vilde sørge for at der opkom levende Anger over saadan Synd i hans Hjerte.
Jeg har nedtegnet Følgende af min Samtale den Dag
a. med Aslak
Jeg: Hvorfor læser du bestandig i det G.T. og beraaber dig paa det, medens jeg aldrig seer dig slaa efter i det Nye?
(Signaturene "A" og "J" i originalen er i det følgende erstattet med "Aslak:" og "Jeg:")
Aslak: Fordi det Nye svækker Betydningen af det Gamle.
Jeg: Er ikke det N.T. ligesaa fuldt Sandhedens og Livets Ord som det Gamle?
Aslak: Jo, men Christus siger, han var ikke kommen for at bringe Fred men Sværd.
Jeg: Men det var jo dog Aandens Sværd, som er Guds Ord, Jesus her talte om.
Aslak: Ogsaa Petrus brugte Sværd imod Jesu Fiender.
Jeg: Men Jesus sagde da ogsaa til ham, at han skulde stikke sit Sværd i Skeden, og at hvo, som griber til Sværd, skal omkomme ved det.
Aslak: Ja, fordi det ikke vilde nyttet, om Petrus alene havde grebet til Sværd.
Jeg: Gud siger jo dog: du skal ikke slaa ihjel; men du siger jo det modsatte? Er da ikke det Synd, som er tvertimod Guds Bud, saa er der jo ikke Synd til.
Aslak: Jeg forstaaer mig ikke ganske paa, hvorledes det er med Budene. De rette Bud maa vist have staaet paa de Tavler, som Moses slog istykker. Som Budene nu lyde og forstaaes, maa man jo ikke engang gjøre Ild op om Søndagen.
b. med Mons
Jeg: Hvorfor har du dræbt Mennesker?
Mons: Paa Grund af den Oplysning, jeg er kommen til.
Jeg: Men Jesus slog jo aldrig Mennesker ihjel, ikke heller hans Disciple.
Mons: Jo, det gjorde de.
Jeg: Men du lyver jo aabenbarlig; du kan ikke paavise et eneste Skriftsted for denne Paastand.
Mons: Du skal ikke lyve imod den H.A.
Jeg: Du veed jo, at Gud staaer de Hoffærdige imod, men giver de Ydmyge Naade. Hører det da ikke nødvendig med til Ydmyghed, at bekjende sine Synder, hvilket du ikke vil gjøre.
Mons: Ogsaa Djævlene bekjende sine Synder men omvende sig ikke alligevel.
Jeg: Gud har jo sagt: Du skal ikke slaa ihjel?
Mons: Hans Aand har sagt mig, at jeg skal dræbe de "Uretfærdige".
Jeg: Men kan da Guds Aand stride imod Guds Bud? Det maa jo dog være i Djævelens Bud, du har læst det som du siger.
(...)
Kl. 10 skulde Toget til Retterstedet sætte sig i Bevægelse. Hver Delinqvent sad iført sorte Nordmandsklæder paa sin egen Kjære ved siden af en Arrestforvarer. Aslak jamrede sig og kunde ei engang sidde opret, men laa i Arrestforvarerens Arme. Mons saa aldeles rolig ud og gav den hele Tid saavidt jeg mærkede, ikke en Klagelyd fra sig. Toget standsede ved Josef Norstrøms Huus, hvor H. holdt en finsk Tale og den ene Delinqvent med sin Eskorte blev tilbage. Paa Skafottet oplæstes Dommen af Foged Lie, forelagdes de befalede Spørgsmaale af H. og holdtes en norsk Tale af Undertegnede. De lagdes begge uden ringeste Modstand paa Blokken. Enhver af dem slap med et eneste Hug. Ligetil dette standsede ham midt i Raabet, bad Aslak: "Hærra Jesus fasted munji"! (Herre Jesus svar meg!) Maatte Gud have annammet dem i Naade, for Jesu Skyld. Amen.
Ærbødigst J. Wetlesen.
|
Redaktør & copyright tekst © 2000: Magnar Mikkelsen.
(magnar.mikkelsen@c2i.net)
Adr.: 9717 Veidnesklubben, telefon 78499629
Webdesign copyright © 2000: Dag Martin Mikkelsen
(silencio@online.no)
(dagi@sametinget.com)
Publisert her: Mai 2000
|